Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Gravearbejde

Gravetilladelse

Alle, der ønsker at grave i offentlige veje eller private fællesveje, stier, fortove og rabatter skal søge om gravetilladelse hos Glostrup Kommune.

Private, kommunale og statslige veje
Glostrup Kommune administrerer alle kommunale veje, stier, fortove og rabatter samt private fællesveje. Skal du grave, så søg digitalt via Borger.dk. eller på Virk.dk. Få hjælp til det i borgerservice.

Motorveje og statsveje administreres af Vejdirektoratet. Så skal du grave på Motorring 3 eller Frederikssundsmotorvejen, skal du derfor søge om gravetilladelse hos Vejdirektoratet.

Krav til placering og afmærkning
Ved gravearbejder skal området afmærkes som beskrevet i Håndbog for afmærkning af vejarbejder. Ledningsoplysninger skal indhentes i Ledningsejerregistret (LER).

Frist og sagsbehandling
Søg i god tid - normalt behandles graveansøgninger indenfor 8 dage, men i visse situationer kan behandlingstiden være længere. Det kan være, hvis ansøgningsmaterialet er uklart eller der skal indhentes oplysninger fra anden part.

Tilsyn ved større gravearbejder
Ved større gravearbejder vil vi som regel foretage et vejsyn, inden arbejdet kan påbegyndes. Hav altid en kopi af tilladelsen og eventuelle bilag, som du kan fremvise ved tilsyn. Har du spørgsmål vedrørende graveansøgninger og –tilladelser, kan du kontakte os på: anlaeg@glostrup.dk eller tlf. 21 34 14 33.

Overkørsler, indkørsler og overgange

Du skal have tilladelse til at etablere, flytte eller nedlægge en overkørsler eller vejovergange.

Søg tilladelse
Send en mail til os på anlaeg@glostrup.dk med følgende oplysninger:

  • Adresse/matrikel: På hvilken ejendom ønsker du at etablere, flytte eller nedlægge en overkørsel eller overgang
  • Placering og størrelse: Hvor på ejendommen, du ønsker at etablere, flytte eller nedlægge overkørslen eller overgangen og hvor bred ønsker du, at den skal være. Vedlæg gerne plantegning.

Når du har fået tilladelse, kan du udføre arbejdet. Vi skal som vejmyndighed efterfølgende godkende udførelsen. Hav altid en kopi af tilladelsen og eventuelle bilag, som du kan fremvise ved tilsyn. 

Afmærkning

Afmærk vejarbejder som beskrevet i Håndbog for afmærkning af vejarbejder.

Frist og sagsbehandling
Send din ansøgning til os senest 14 dage før, du vil ændre en overkørsel eller overgang. Vi behandler normalt ansøgninger indenfor 14 dage. Vi vurderer ansøgningerne ud fra:

  • Trafikale forhold
  • Trafiksikkerhedsmæssige forhold
  • Fremtidsplaner
  • Lokalplaner, eventuelle deklarationer mv.

Containere og andet materiel

Du skal have tilladelse til at stille skurvogne, stilladser, brændelæs og lignende på vejarealer. Vejenes primære formål er trafik også kaldet "almindelig råden". Hvis vejene skal bruges til andet formål, er det "særlig råden". Lovgrundlaget for særlig råden over vejareal findes i henholdsvis lov om offentlige veje § 102. og lov om private fællesveje § 49. 

Private, kommunale og statslige veje
Vejdirektoratet administrerer motorveje og statsveje. Skal du opstille materiel på Motorring 3 eller Frederikssundsmotorvejen, skal du derfor søge tilladelse hos Vejdirektoratet. Glostrup Kommune administrerer alle kommunale veje, stier, fortove og rabatter samt private fællesveje i Glostrup. Skal du opstille materiel her, skal du derfor først have tilladelse fra Glostrup Kommune. Søg digitalt via borger.dk. eller Virk.dk. Du kan få hjælp hertil i kommunens borgerservice på rådhuset.

Krav til placering og afmærkning
Som udgangspunkt skal materiel anbringes på selve vejen og på en sådan måde, at det fortsat er muligt for trafikken at passere. Containere skal være forsynede med reflekser. I lygtetændingstiden skal den være markeret med hvide, blikende lygter. Se bekendtgørelse om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej.

Udfører du selv arbejdet, skal Glostrup Kommune godkende udførelsen. Hav altid en kopi af tilladelsen og eventuelle bilag, som du kan fremvise ved tilsyn. På kommunens materielgård kan du ofte låne afmærkningsmateriel. Du skal selv hente og aflevere afmærkningsmateriellet og kan låne det i op til 14 dage. Kontakt materielgården på tlf. 43 23 61 00.

Affald, byggematerialer, grus mv.

Du skal have tilladelse til at anbringe affald, byggematerialer, grusdynger mv. på både offentlige og private fællesveje, stier, fortove og rabatter. Vejenes primære formål er trafik også kaldet "almindelig råden". Hvis vejene skal bruges til andet formål, er det "særlig råden". Lovgrundlaget for særlig råden over vejareal findes i henholdsvis lov om offentlige veje § 102. og lov om private fællesveje § 49. 

Private, kommunale og statslige veje
Vejdirektoratet administrerer motorveje og statsveje. Skal du opstille materiel på Motorring 3 eller Frederikssundsmotorvejen, skal du derfor søge tilladelse hos Vejdirektoratet. Glostrup Kommune administrerer alle kommunale veje, stier, fortove og rabatter samt private fællesveje i Glostrup. Skal du opstille materiel her, skal du derfor først have tilladelse fra Glostrup Kommune. Søg digitalt via borger.dk eller virk.dk. Du kan få hjælp hertil i kommunens borgerservice på rådhuset.

Krav til placering og afmærkning
Som udgangspunkt skal bunker af grus, affald, byggematerialer eller andet anbringes på fortovet og på en sådan måde, at det fortsat er muligt for gående at passere. Husk at gående med barnevogne og gangbesværede med rollator også skal kunne komme forbi. 

Afmærk materialet som beskrevet i  Håndbog for afmærkning af vejarbejder. På kommunens materielgård kan du ofte låne afmærkningsmateriel. Du skal selv hente og aflevere afmærkningsmateriellet og kan låne det i op til 14 dage. Kontakt materielgården på tlf. 43 23 61 00. Udfører du selv arbejdet, skal Glostrup Kommune godkende udførelsen. Hav altid en kopi af tilladelsen og eventuelle bilag, som du kan fremvise ved tilsyn.

Frist og sagsbehandling
Normalt behandles ansøgninger indenfor 8 dage, men i visse situationer kan behandlingstiden være længere. Vi giver oftest tilladelse, hvis du anbringer materialet, så det ikke er til fare eller gene for trafikken. Har du spørgsmål om anbringelse af affald eller andet på vejarealer, kan du kontakte Center for Miljø og Teknik på: anlaeg@glostrup.dk eller tlf. 43 23 63 74.

Arrangementer på veje

Du skal have tilladelse til midlertidigt at råde over vejareal til cykelløb, vejfester, gadeteater, loppemarkeder, cirkus og andet.

Private, kommunale og statslige veje
Vejdirektoratet administrerer motorveje og statsveje. Skal du opstille materiel på Motorring 3 eller Frederikssundsmotorvejen, skal du derfor søge tilladelse hos Vejdirektoratet. Glostrup Kommune administrerer alle kommunale veje, stier, fortove og rabatter samt private fællesveje i Glostrup. Skal du opstille materiel her, skal du derfor først have tilladelse fra Glostrup Kommune. Søg digitalt via borger.dk eller virk.dk. Du kan få hjælp hertil i borgerservice på rådhuset.

Krav til arrangementer
Normale betingelser for arrangementer på veje er, at de skal være åbne for beboer- og udrykningskørsel. Hav altid en kopi af tilladelsen og eventuelle bilag, som du kan fremvise ved tilsyn. Arrangementet skal være afmærket ved hjælp af skilte mv. og vejen skal ryddes op og rengøres efter arrangementet.

Afmærk materialet som beskrevet i  Håndbog for afmærkning af vejarbejder. På kommunens materielgård kan du ofte låne afmærkningsmateriel. Du skal selv hente og aflevere afmærkningsmateriellet og kan låne det i op til 14 dage. Kontakt Materielgården på tlf. 43 23 61 00. 

Frist og sagsbehandling
Send din ansøgning senest 4 uger før du planlægger at afholde et arrangement på vejareal. Som regel behandler vi ansøgninger i løbet af 14 dage. På lokale veje med primært lokal trafik giver vi normalt tilladelse til vejfester og arrangementer, der varer ½-1 døgn. På større veje giver vi normalt ikke tilladelse til afholdelse af arrangementer. Har du spørgsmål om anbringelse af affald eller andet på vejarealer, kan du kontakte os på: anlaeg@glostrup.dk , tlf. 21 34 14 33 eller 29 43 65 17.

Stadepladser og udeservering

Det er muligt at søge om stadepladser og udeservering på kommunale vejarealer og i kommunale parker. Dog gælder der nogle regler, som er beskrevet nedenfor. Hvis du ønsker at benytte et privat areal, så må du kontakte grundejeren.

For stader og udeservering på kommunalt vejareal og i kommunale parker gælder kommunens Regulativ for stadepladser og udeservering og Regulativ for erhvervsaffald. Begge skal overholdes. Desuden skal statens gældende 'Bekendtgørelse om affald' også overholdes (link til det findes ved at klikke her).

Nedenfor kan du læse om stadepladsarealer, ansøgning, udeservering, takster, frister og sagsbehandlingstid.

Søg om stadeplads eller udeservering
Ønsker du at indgå en lejeaftale om en kommunal stadeplads i Glostrup Kommune, skal området være omfattet af regulativet. Hvis du ønsker en stationær stadeplads, så kan du kun søge om et af de listede nedenfor, hvis det er ledigt. Hvis du vil indgå en lejeaftale om en mobil stadeplads, så kan der også søges om det, på andre steder end de listede. Der gælder yderligere og andre ting, hvis du vil søge om en mobil stade på Banegårdspladsen. Se nærmere længere nede. Uanset hvad så skal du sende en skriftlig ansøgning til anlaeg@glostrup.dk.

Ansøgningen skal indeholde disse oplysninger: 

- Ansøgers fulde navn, firmanavn og CVR-nummer 

- kort beskrivelse af hvilken type stadeplads du søger om (mobil, stationær og f.eks. typen af stade (pølsevogn,...). Ved mobil menes at konstruktionen er transportabel.

- certifikat på staden med indhold jf. gældende Bygningsreglement eller de samme tekniske oplysninger på anden vis.

- indtegn på et kort eller luftfoto, hvor du ønsker stadepladsen placeret.

- en eller flere tegninger/fotos, der viser målene på stadepladsen inkl. dør(e) og salgsåbning(er).

- ønsket lejeperiode. 

- hvilke åbningstider der ønskes. En mobil stade skal køres væk udenfor åbningstid.

- om du har behov for el, det er dog ikke muligt at tilbyde alle steder. Vær obs på at der ikke må anvendes en støjende generator. 

- vandforsyning til mobile stader er ikke muligt at få.

- sende fotos eller lignende, der viser hvordan den ser ud. 

- hvis staden er mobil, så skal der beskrives og vises, hvor der er den nødvendige plads og mulighed for at staden kan komme til og fra stadepladsen. Der kan være begrænsninger i, om og hvor overkørsler må ske.

- hvad du vil sælge fra den

 

* Det koster penge at få en byggetilladelse, men er gratis, hvis du ikke kan få den. Det tager tid at behandle din ansøgning. Du kan først søge om byggetilladelse, når du er godkendt som lejer af en stadeplads.

Det kan være nødvendigt, at du sender yderligere informationer eller præciseringer med i din ansøgning.

Hvis du søger om udeservering, så skal du sende mange af de ovenstående informationer ind til mailen anlaeg@glostrup.dk. Husk at udeservering skal være i direkte tilknytning til eksisterende restauration eller andet udskænkningssted. Foto(s), farve- og materialebeskrivelse af inventar skal sendes ind. Placering og mål på området skal fremgå af plantegningen for staden samt indtegningen på kortet.


Stadepladsarealer
På nedenstående arealer er det i dag muligt at have en stade. Har du ønsker om en anden lokalitet til en mobil stade, så er du velkommen til at søge om det:

  • Heggelunds Allé 1A: Pt. stationær stadeplads, besat.
  • Stationstorvet 1A: Pt. stationær stadeplads, besat.
  • Hovedvejen 121A: Pt. stationær stadeplads, besat.
  • Hvissinge Torv: Pt. stationær stadeplads, besat.
  • Glostrup Torv: Pt. en mobil stade, besat. Antallet begrænses bl.a. af størrelsen på Glostrup Torv og på staden samt hensynet til færdsel. Det er også muligt at leje scenen og dele af udskænkningshuset i forbindelse med arrangementer på Glostrup Torv. Elforbrug kommer oveni takst for leje.
  • Banegårdspladsen v. Glostrup Station: Pt. mobile stader, ledige. Antallet begrænses bl.a. af størrelsen på de to områder indenfor de blå indtegninger på kortet nedenfor og på staden samt hensynet til færdsel og trafiksikkerhed. OBS der gælder særlige Kort til indtegning af placering m.m. kan hentes her (indtegn indenfor de blå felter og vær obs på at inventaret ikke er vist på kortet).